LOVE OG REGLER
Ny lov om miljøzoner rammer dieselbiler i okt 2023
Siden 1. juli 2020 har dieseldrevne varebiler, lastbiler og busser ikke haft adgang til at køre i miljøzoner, medmindre de har fået eftermonteret et partikelfilter.
Fra 1. oktober 2023 kommer turen så til personbiler. De nye regler for miljøzoner betyder nemlig, at ældre dieselbiler, der har Euronorm 4 eller derunder, ikke længere må køre ind i disse zoner efter denne dato. I øjeblikket er der tale om København, Odense, Aarhus og Aalborg, men det er sandsynligt, at der vil blive indført miljøzoner i flere andre større danske byer, eftersom det er kommunerne selv, der i samarbejde med Miljøministeren kan fremsætte et sådant ønske. Se mere i Lovbekendtgørelsens Kap. 2 f, §15a-e hér.
De nye regler vil hovedsageligt ramme biler fra 2009 og før (handicap- og veteranbiler er pt. undtaget reglerne). Overskrides reglerne om indkørsel i miljøzoner uden at leve op til kravene, straffes det med bøde. Kameraer opstillet ved indkørsel i de respektive miljøzoner, aflæser automatisk bilernes nummerplade, og det kontrolleres derefter i Køretøjsregisteret, om bilen lever op til de nye miljøzoner.
Læs mere hos miljøstyrelsen: https://mst.dk/luft-stoej/luft/miljoezoner/
Oversigtskort over miljøzonerne i de 4 største byer i Danmark
PartikelfilterPro kan imidlertid tilbyde at levere og montere et diesel partikelfilter, således at din ældre dieselbil forsat på helt lovlig vis kan køre i miljøzonerne. Partikelfilteret bliver specielt fremstillet og tilpasset enhver personbil under 3500kg, hvorefter bilen bliver synet og partikelfilteret godkendt, så det lever op til lovkravene. Det er muligt at læse mere om krav og godkendelse hér.
Vi sørger således for, at det pågældende dieselpartikelfilter, der leveres og monteres på din bil, lever op til de lovmæssige krav, der forefindes på tidspunktet for indgåelse af en købsaftale. PartikelfilterPro kan dog ikke garantere ej heller holdes ansvarlig for om Staten, Trafikstyrelsen eller andre offentlige instanser efterfølgende måtte ændre reglerne på en sådan måde, at diesel partikelfilteret ikke længere lever op til de krævede Euronormer el.lign. for at køre i en miljøzone. Se mere under Handels- og Leveringsbetingelser.